Whiner!

Ja. Fuck et all - Nu kommer jeg ud med det!
Kender I den følelse, hvor man tænker på en døgnet rundt? De fleste kender det som forelskelse, men mit er savnet. Savnet på min bedste veninde.
Der er nu gået en måned, ingen reaktion.
Mit blod føles ikke varmt mere. Mit temperament er svært at styre og mine tårer bliver sværere og sværere at holde tilbage.
Jeg vil ikke være sur på hende mere,  jeg er ikke sur mere,  jeg er skuffet.
Skuffet over, at hun ikke er mere moden, at hun siger, at hun ingen tid har - men alligevel er på Facebook døgnet rundt.
Min mave gør ondt, når jeg tænker på hende, for jeg ved, at når hun er færdig på efterskolen, så vil hun komme tilbage - Men er det nok?
Hvis man har en veninde, så skal hun da være der hele tiden, og ikke kun når hun har brug.


Jeg er glemt.
Jeg er fortid.
Jeg er forladt.