Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte.
Jeg har utrolig meget at komme ud med.
Jeg kan starte her:
Jeg er så vred på den danske regering.
Der er noget galt i Danmark. Du må være seksuelt sammen med et dyr, så længe den ikke lider af overlast, men snart må vi ikke få tattoos mere. I har regnet ud, at jeg elsker tatoveringer og derfor går den nye lov mig meget på. Vi mangler allerede arbejdspladser, men nu bliver tattoo shops jo også lukket - Hvor skal folk nu arbejde? Der vil højest sandsynligt komme flere dårlige lavede tattoos fremover. Folk får dem lavet steder, hvor de ikke har forstand på det - Er det klogt? Nej. Jeg får mine lavet oppe på Færøerne i stedet - et sted jeg ved det er sikkert.
Denne del af mit indlæg har jeg tænkt meget over, jeg har tænkt meget over om jeg overhovedet skulle skrive det og, hvordan jeg kunne få det bedst ud. Jeg vil intet medlidenhed have, jeg trænger bare til at få det ud. I kender godt det, hvor man ikke skifter ens rigtige venner ud, så lige pludseligt - Det gør jeg heller ikke selv. Men mine venner - som jeg troede var ægte, de er begyndt at skifte mig ud. Det gør sku ondt, det gør det. Jeg havde engang nogle veninder, som jeg var sammen med nærmest hver dag. Vi har ikke været oppe og skændes og jeg har ikke gjort noget, for at gøre hende sur. Siden hendes kæreste slog op, har intet jeg har gjort været godt nok - Jeg prøver virkelig. Der er gået nogle uger nu, jeg gider ikke kontakte hende mere, nu må hun kontakte mig. Jeg er blevet erstattet af en anden veninde. De er sammen hver dag. En dag, hvor jeg havde brug for hende, så havde hun jo travlt med den anden veninde. Sådan har nogle stykker af mine veninder været på det seneste. Rart at få ud.
Nå.
Jeg har også en sang - en sang jeg har været vild med i årevis, men nu kender jeg den følelse Mike Posner har. Ja, efter et par stykker af nogle kærligheds sange, kan I nok godt regne ud, at jeg ikke er helt nede på jorden. Dog ikke oppe på en lyserød sky. Mike Posner, jeg forguder dine sange lige pt!
